Diskusprolaps

En diskusprolaps (se ordbog) kan være yderst smertefuld, og kan i nogen tilfælde kræve operation. Diskusprolaps rammer oftest i lænden, men kan også sidde i nakken, mens en diskusprolaps i brystryggen er yderst sjældent. Diskusprolaps ses oftest i aldersgruppen 30-50 år, men kan forekomme i alle aldersgrupper.
30-40% af rygraske personer over 30 år har en diskusprolaps, der ingen symptomer giver (læs længere nede hvordan det kan lade sig gøre).

 

Hvad er en diskusprolaps?

En diskus (se ordbog) er den bruskskive, der ligger imellem hvirvlerne i rygsøjlen, den er opbygget af en blød kerne (nucleus) omgivet af koncentriske bruskringe, de enkelte bruskringe er forbundet med masser af tråde af brusk/bindevæv. Diskussen har til opgave at fungerer som støddæmper i hvirvelsøjlen.
Med tiden kan der opstå brud på de enkelte bruskringe i diskussen, og kernematerialet trænger ud mod kanten. Dette sker typisk i forbindelse med lang tids tungt arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejde med mange vrid i ryggen m.m. Til sidst ligger kernematerialet helt i yderkanten af diskussen, og i sådan et tilfælde kan en prolaps udløses ved et løft af en avis, at sætte sig ned, et host/nys eller tilsvarende let belastning.
Prolapsen opstår altså ved, at kernematerialet trænger uden for bruskskiven. Sker dette i umiddelbar nærhed af en nerve (se ordbog), vil der opstå en form for kemisk reaktion omkring denne, og der kommer symptomer i hele nervens forløb. Diskusprolapsen kan også trykke direkte på en nerve, hvilket ligeledes vil give symptomer i hele nervens forløb. Alt afhængig af prolapsens position og størrelse, kan der opstå forskellige symptomer såsom prikken/stikken/smerter i et ben/arm (meget almindeligt i forbindelse med prolaps), fravær af sene-refleks, lammelse eller delvis lammelse af enkelte muskler i benet/armen, problemer med at lade vandet/komme af med afføring (sjælden, men alvorlig komplikation).

 

 



 

 

 

Ovenfor ses 3 tværsnit af lændehvirvelsøjlen alle med diskusprolapser. Bruskskiven er den let lyserøde, runde del markeret med I, II eller III. Knogledelen man kan mærke igennem huden på ryggen (torntappen) er markeret med a, b eller c. I midten ses selve rygmarven, hvorfra nerverne løber ud til muskler, hud, organer m.m. Nerverne fra rygmarven er markeret med L5 og S1. Prolapserne er de dråbeformede udposninger på bruskskiverne.
På figur III ses en typisk prolaps med påvirkning af en nerverod (S1). Figur I illustrerer en prolaps med påvirkning af selve rygmarvskanalen, dette kan føre til problemer med vandladning og afføring.
Hvad angår diskusprolapser, der ikke giver typiske symptomer (se indledning), så kan dette lade sig gøre, hvis prolapsen bryder igennem i fremadgående retning (opad på illustrationen) eller ud til siderne hvor der ingen nerver afgår, der opstår derved ingen nerverodsirritation.

 

Hvordan behandles en diskusprolaps?

Kiropraktorerne hos Aktiv Kiropraktik har megen erfaring med håndtering og behandling af diskusprolapser.

Som første behandlingsvalg anbefaler man såkaldt konservativ behandling. Konservativ behandling kan bestå af mange forskellige tiltag, som fx. manipulation (se ordbog), akupunktur, specifikke øvelser, muskelbehandling m.m. Behandlingen strækker sig som regel over længere tid. Ofte kan man mærke en tydelig bedring efter 3-6 uger. Og som regel vil man kunne fungere normalt igen uden smerter efter ca. 3 måneder. Behandlingsforløbet vil typisk være intensivt med 2 behandlinger pr uge i de første 2-3 uger, derefter øges afstanden mellem behandlingerne gradvist.

Tidligere opererede man næsten altid prolaps patienter, men det er man nu gået bort fra. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at opererede patienter og ikke-opererede patienter klarer sig lige godt. Kun patienter med pludselig opståede lammelser i ben/armmuskler, eller pludseligt opståede problemer med vandladning/afføring opereres nu akut. Desuden kan operation komme på tale, hvis prolapssymptomerne varer ved i over 3 måneder, og der desuden er god overensstemmelse mellem symptomer og MR/CT-scanning.
 

Tilbage til symptomoversigt