Piskesmæld (whiplash)

 

”WAD” (Whiplash associated disorder)

Piskesmældsskade (engelsk: whiplash) er en skade der sker i halshvirvelsøjlen som regel ved biluheld. Ved påkørsel bagfra bliver hovedet først rykket bagud og derefter hurtigt fremad, hvis man kører frontalt ind i noget bevæger hovedet/nakken sig i modsat retning. I begge situationer kan der opstå læsioner i nakkens led, muskler og ledbånd, disse læsioner kan bedst sammenlignes med en forstuvning af nakken. Læsionerne medfører hævelse, stivhed og smerter i de involverede led, og ofte kommer dertil hovedpine, svimmelhed, synkebesvær m.m.


 


 


 


 

Grader af alvorlighed.

Piskesmæld inddeles i forskellige grader, alt efter hvor meget skade der er sket, det går lige fra meget lette symptomer med let stivhed i nakken til knoglebrud og alvorlige ledforskydninger. Som regel kan der ingen skader ses på røntgenbilleder, og på en MR-skanning kan skaderne ligeledes være svære at få øje på.

 


 


 

Røntgenundersøgelse af nakken viser et skyggebillede af knoglevævet og gennemlyser blot de øvrige væv. Her ses ingen brud på knoglerne eller alvorlige ledforskydninger.


 

Hvilke symptomer ledsager et piskesmæld?

Ved det akutte piskesmæld vil symptomer som stivhed og smerte i nakken forsvinde indenfor dage til få uger, men ikke sjældent opstår en kronisk tilstand med hukommelsesbesvær, nedsat koncentrations-, formulerings,- og indlæringsevne, uoverkommelighedsfølelse, tristhed, nedsat sexuallyst m.m. Den kroniske tilstand er svær at behandle, da der ofte ikke er det store at finde ved diverse undersøgelser.

Ved piskesmældsskade eller mistanke om disse er der en række faresignaler, hvis nogen af disse symptomer optræder opfordres man til omgående at søge skadestue/læge:

 

  • Kortvarigt bevidstløs eller hukommelsestab.
  • Opkast, kvalme.

  • Stærke smerter i hoved eller nakke.

  • Sovende/stikkende fornemmelse eller smerte i armen, specielt hvis symptomerne er værre end i nakken.

  • Armen føles tung og uden kraft.


 

Behandling af piskesmældsskader.

Behandlingen af piskesmældsskader er omdiskuteret, ved brud eller ledforskydninger er behandlingen naturligvis en sag for ortopædkirurger. Derudover er der enighed om, at information i de første dage efter uheldet er vigtig. Informationen er vigtig for at få patienten til at bruge nakken så normalt som muligt, dette skader nemlig ikke nakken (det troede man tidligere, og derfor foreskrev man hvile og halskrave, dette er man nu gået helt bort fra), tværtimod er tidlig brug af nakken med til at genoprette den naturlige bevægelighed.

Kiropraktoren har en række blide teknikker, som kan hjælpe med den tidlige mobilisering af nakken. Desuden anbefales det hurtigt at starte op med et let træningsprogram, som din kiropraktor kan vejlede og instruerer dig i.

Tilbage til symptomoversigt