Spædbørn.

 

Spædbørn kan ligesom voksne have problemer med led og muskler og dermed smerter.

 

Årsager til led- og muskelproblemer hos spædbørn:

Hos en baby er kranieknoglerne og leddene bløde og ustabile. Nakken og resten af kroppen kan sagtens klare en normal fødsel. Men der kan opstå funktionsforstyrrelser under fødslen, typisk i nakken, hvis led eller muskler udsættes for uhensigtsmæssige træk eller vrid.

 

Nedenstående faktorer kan være årsag til funktionsforstyrrelser og smerter:

  • Barnet er født ved hjælp af sugekop eller tang

  • Barnet har ramt skævt i fødselskanalen, og har fx haft et punkt som var svært at passere

  • Barnet er trukket manuelt (fx ved vanskelig skulderforløsning)

  • Barnet er født ved kejsersnit

  • Barnet er født med ansigtet først

  • Sædefødsel

  • Fødselsvægt over 4000g.

  • Her ud over kan barnets liggestilling i livmoderen under graviditeten også have betydning

 

Hvilke symptomer kan skyldes funktionsforstyrrelser i kroppen led og muskler?

  • Barnet er uroligt og har svært ved at slappe af

  • Barnet græder meget og er svært at trøste

  • Forstyrret søvn (vågner tit, vågner brat, vågner skrigende)

  • Barnet har en favoritside at dreje hovedet til

  • Barnets rygsøjle er formet som et C, når barnet ligger på ryggen

  • Barnet bruger ikke begge arme eller begge ben lige meget

  • Barnet kan ikke lide fx at få løftet hovedet eller bevæget en arm, når der gives tøj på


  • Barnet virker til at have ondt i maven (kolik), træg mave eller gylper meget

 

Hvorfor er det godt at behandle barnet, når det har funktionsforstyrrelser?

 

Kraniet hos en nyfødt er meget blødt og former sig efter den stilling barnet indtager. Ved en tydelig favoritside kan baghovedet blive fladere på den ene side og påvirke kraniets, kæbernes og ansigtets form. Når barnet vokser, tilpasser det sig skævheden. Men fejlstilling kan udover at give smerter også forstyrre barnet normale udvikling. Hvis led og muskler ikke arbejder normalt sammen, kan barnet ikke bevæge sig frit. Og barnet kan således fx få problemer med balance, koordination og koncentration.

 

Hvordan behandles et spædbarn?

Princippet for behandling af spædbørn er det samme som hos voksne. Kiropraktoren hjælper med at få leddene til at bevæge sig frit igen og få musklerne til at slappe af. Når et spædbarn behandles, er kiropraktoren ekstra forsigtig. Babyens led og muskler behandles med små tryk og let massage. Hvis babyen er meget øm nogle steder, er det muligt, at der er gråd ind imellem under behandlingen. Dette er naturligvis en normal reaktion, men er ikke rart for forældrene. Forældrene får selvfølgelig at vide inden behandlingen, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.

Efter første behandling reagerer barnet typisk samme dag ved at blive meget træt eller ekstra pylret. Den følgende dag vil man allerede ofte kunne mærke en lindring for barnet. Barnet behandles typisk flere gange, alt efter behov.

 



 

Barnet kan reagere med at sove en del mere igennem efter behandling.