Hos kiropraktoren

 

Hos kiropraktoren er sekretæren den første der tager imod, her registreres din ankomst via sygesikringskortet (sygesikringskortet skal medbringes ved hver behandling), og sekretæren skriver dine data ind i computeren.

Herefter kommer kiropraktoren og henter dig, og du bliver fulgt til behandlingslokalet.

Første gang du kommer hos kiropraktoren, sættes der ekstra tid af til at tale om dine symptomer (anamnese; se ordbog) og undersøge dine symptomer. Det kan også være, at kiropraktoren beslutter at tage et røntgenbillede (røntgen; se ordbog). Alt dette gøres for at få en så præcis diagnose (se ordbog) som muligt. Diagnosen er vigtig for, at kunne beslutte hvilke behandlingstiltag der skal iværksættes, samt for at kunne fortælle dig om behandlingsforløbet (prognosen; se ordbog).
Her på siden kan du se mere om anamnese, undersøgelse, røntgen og behandling.

 

 

 

 

 

Anamnese

 

Under anamnesen vil kiropraktoren spørge ind til en masse ting omkring dine symptomer, det er vigtigt at du svarer så præcist og åbent som muligt på spørgsmålene (husk: kiropraktoren har tavshedspligt).
En typisk anamnese vil indeholde spørgsmål omkring følgende:

  • Symptomer, område, udstråling til arm/ben.
  • Symptomdebut, hvornår og hvordan er symptomerne begyndt.

  • Smerte mønster, døgnvariation og variation af smerter siden debut.
  • Forværrende/forbedrende faktorer af symptomer.

  • Smertens kvalitet, hvordan føles smerten (fx skarp, stikkende, dunkende…..).
  • Arbejde/fritid, arbejdsstillinger, tunge løft m.m.

  • Andre behandlingstiltag for aktuelle, fysioterapi, smertestillende medicin, blokader m.m.

  • Anden sygdom, andre kroniske eller akutte lidelser.

Kiropraktoren spørger måske også, om du har fået foretaget røntgenundersøgelse/scanning på sygehus eller lign., dermed kan man rekvirere disse billeder, og måske spare nye optagelser.

 

Undersøgelse

Efter anamnesen foretages en grundig undersøgelse, dette gøres dels for at finde den/de symptomforvoldende struktur(er) (led, muskel, nerve eller andet), dels for at fastlægge om der skulle være noget der taler mod kiropraktisk manipulationsbehandling.

En undersøgelse vil typisk indeholde følgende:

  • Palpation (undersøgelse med hænderne) af muskler, sener, knogler o.a.
  • Neurologisk undersøgelse: senereflekser, følelse og muskelstyrke.
  • Ortopædiske tests, fx strakt benløft som test for discusprolaps.

Derudover kan følgende undersøgelser komme på tale:

  • Måling af blodtryk.
  • Stetoskopi af hjerte/lunger.
  • Undersøgelse af kranienerver (se ordbog)

 

 

 

 

 

Røntgen

 

Hvis kiropraktoren mener det er påkrævet, vil der blive taget røntgenbilleder. Det foregår her på klinikken, hvor vi har rådighed over et røntgenanlæg. Efter ca. 5 minutter er billederne fremkaldt, og kiropraktoren vil gennemgå dem sammen med dig.

Indikation for at tage røntgenbilleder kan fx være smerter af mere end 4-6 ugers varighed, uheld/skader som kan have forårsaget knoglebrud, smerter der stråler ud i arm(e) eller ben, kendt ondartet sygdom eller mistanke om samme, m.m.

På et røntgenbillede kan kiropraktoren se mange ting. Fx afsløres evt. skævheder i din ryg, som måske kan forklare langvarige eller ofte tilbagevendende rygproblemer. Slid i ryggen kan også ses på røntgenbilledet, ligesom knogletilstanden kan nærstuderes.

 

 

 

 

Behandling

 

Behandlingen kan bestå af flere forskellige elementer, alt afhængig af hvad kiropraktoren vurderer der er brug for, her er nogen eksempler på behandlingsformer der anvendes her på klinikken:

Manipulationsbehandling, dette er en ledfrigørende behandling, den har til formål at genoprette normal bevægelighed i et bevægeindskrænket led.

Mobilisering, er en form for mildere manipulationsbehandling, bruges især til ældre mennesker og små børn. Er ikke helt så effektiv som manipulation.

Bløddelsbehandling, herunder triggerpunktsbehandling og tværfibermassage, dette er forskellige former for massage, hvor fx. spændinger i muskler eller beskadigede/irriterede sener/ledbånd bearbejdes for at sikre en hurtigere opheling.

Akupunktur/dry needling, muskelakupunktur for at løsne op for spændte muskler, kan fx bruges som smertelindring ved discusprolapser. Ikke at forveksle med klassisk akupunktur.

Øvelser/stabiliserende træning/specifik træning, disse bruges for målrettet at styrke muskulaturen og dermed stabiliserer bevægelserne i fx hvirvelsøjlen. Øvelserne gennemgås her på klinikken, og det er så meningen, at du selv skal arbejde videre derhjemme.

Forskellige former for gentagne bevægelser, bruges ved specielle former for ryg-, eller nakkesmerter, ofte kaldet McKenzie øvelser.

Forskellige former for passive/aktive stræk og Muskel energi teknikker (MET), bruges hvor en eller flere muskler er blevet for korte.

Funktionsanalyse/holdningsanalyse, gennemgang af dit bevægemønster og din holdning ved udførelse af specifikke opgaver, herunder holdningskorrektion og ergonomi.

Information/rådgivning, er en vigtig del af et hvert behandlingsforløb. Det kan være information om hensigtsmæssige måder at løfte på, hvordan man forholder sig når man har akutte smerter osv.

Andre behandlingsmuligheder er:

Mulligan

Kinesiotape/Sportstape

Personlig træning

Holdtræning

Kropsbevidsthed