Kiropraktisk ordbog

Anamnese: (fra græsk: anamnesis erindring). Under det første besøg hos kiropraktoren optages en anamnese, som altså er sygehistorien. Kiropraktoren stiller spørgsmål omkring dine klager, og kan derudfra begynde at danne sin arbejdsdiagnose, samt tage stilling til hvilke undersøgelser der skal udføres.

Bevægeapparatet: Betegnelse der dækker over knogler, led, muskler, sener, ledbånd og nerver, altså de strukturer der hjælper os til at bevæge os.

Biomekanisk dysfunktion: En dysfunktion er, kort fortalt, noget der ikke virker som det skal. Biomekanisk dysfunktion er altså noget indenfor bevægeapparatet, der ikke virker som det skal. Typisk drejer det sig om for lidt eller for meget bevægelse i kroppens led, som skal hjælpes på vej til normal bevægelighed.

Bløddelsbehandling: Behandling som har til hensigt at løsne spændinger op i muskler, ledbånd, ledkapsler, bindevæv eller arvæv. ( Se mere under behandlingsformer.)

CT-scanning: Scanning ved hjælp af røntgenstråler. Scanningen er særlig god til at vise knoglerne og knogleforandringer.

Diagnose: (fra græsk: diagnosis afgørelse, sondring). Bestemmelse af en sygdoms/lidelses art. For at udføre behandlingen bedst muligt, er det vigtigt, at der ved første besøg hos kiropraktoren stilles en så præcis diagnose som muligt

Diskus: (fra græsk: diskos skive). En diskus er den båndskive der ligger imellem hvirvlerne. Diskussen har en støddæmpende effekt. Den er opbygget af koncentriske ringe (lidt ligesom løgringe) af brusk, og har en kerne (nucleus) af et blødt materiale.

Diskusprolaps: En diskusprolaps er en udtrængning af båndskivens bløde kernemateriale, når kernematerialet trænger udenfor båndskiven, kan der opstå et mekanisk tryk eller en form for kemisk reaktion rundt om en nerverod (se ordbog), dette forårsager de for discusprolapser så karakteristiske bensmerter. Undersøgelser tyder på, at 25% af unge rygraske personer har en discusprolaps, som altså ingen symptomer skaber (prolapsen er således ikke i kontakt med en nerverod).

Facetled: Små led bagtil i ryghvirvelsøjlen. Imellem to tilstødende hvirvler, findes to facetled. Facetleddene styrer, hvor meget bevægelse der er i ryghvirvelsøjlen. Ved fejlbelastning og overbelastning kan der opstå låsninger i facetleddene. Dermed bliver man stiv i en eller flere bevægeretninger. Tilstanden er ofte forbundet med smerter.

Hypermobilitet: En hypermobil person har øget bevægelse i et eller flere led, set i forhold til den gennemsnitlige befolkning. (Se mere under punktet hypermobilitet i symptomoversigten.)

Iskias:  Iskias er en store nerve, der løber fra lænderyggen og ned på bagsiden af låret, helt ud i tæerne. Ordet iskias bliver ofte brugt om smerter i lænden trækkende ned i låret. Har du smerter fra lænden og ned i benet, er det ikke sikkert, at iskiasnerven er involveret. Smerterne kommer ofte fra ryggens facetled, hoften eller triggerpunkter i musklerne. Eller en anden af benets nerver kan være involveret. En kiropraktor kan undersøge dig, finde frem til årsagen og behandle smerterne.

Kranienerver: Øjenbevægelser, pupiller, hørelse, ansigtsmimik, tungebevægelser, følelse i ansigtet, smagssans m.m. styres af kranienerverne. Disse nerver træder ud af hjernestammen omkring den nederste del af kraniet. Kranienerverne undersøges fx ved klager over hovedpine. Dette gøres for at udelukke, at hovedpinen skyldes øget tryk i kraniet, hjerneblødninger o. lign.

Lumbago: Lumbago betyder lændesmerter på latin.

Manipulation: Ledfrigørende behandling, som øger bevægeligheden i et led og virker muskelafslappende. Ledsages ofte af et karakteristisk ”knæk”.

MR-scanning: Scanning ved hjælp af magnetisme. Viser flere detaljer end fx røntgen, hvor man kun kan se knoglestrukturer. MR-scanning er den bedste billeddiagnostiske undersøgelse til at se bløddele, dvs diskusskiver, ledbånd, hævelse mm.

Nerve: En slags ledning der sørger for at overføre signaler fra hjernen til andre dele af kroppen. Således styres fx musklernes bevægelse fra hjernen via nervebanerne. Signalet løber i rygmarven, hvorfra det træder ud i de perifere nerver og når den bestemte muskel, der skal påvirkes for at fremkalde en ønsket bevægelse. Der løber ligeledes konstant signaler fra kroppen og til hjernen med information om mange forskellige ting såsom varme/kulde, smerte, tryk, ledstilling m.m.

Nerverod: En nerverod er starten på nerven, der hvor den udspringer fra rygmarven. Der kan ved nerveroden opstå en irritation af nerven, fx ved en discusprolaps eller diskusprotusion. Der tales så om en rodirritation eller et rodtryk.

Prognose: En forudsigelse. Indenfor de sundhedsfaglige fag dækker prognosen over en forudsigelse af det forventede forløb (varighed og symptomer undervejs) for den afdækkede lidelse.

Røntgen: Er et godt hjælpemiddel for kiropraktoren. På røntgen kan man bedst se strukturer, der indeholder calcium. Derfor giver røntgenbilleder et godt indblik i knoglernes tilstand. Røntgenbilleder giver kiropraktorer informationer om skævheder i ryghvirvelsøjlen, graden af eventuelt slid (artrose) i kroppens led, knogleskørhed, knogleinfektion og andre tilstande i og omkring kroppens led.

I modsætning til hvad mange tror, kan selve diskusskiven  ikke ses på røntgenbilleder. Men man kan få et realistisk indblik i, om diskusskiven har været igennem slidforandringer og i så fald hvor meget.

Triggerpunkt: Er et hårdt punkt i en muskel der forårsager smerter/ømhed, og som ofte også forårsager udstrålende smerter (smerter i et andet område). Et triggerpunkt i skulder/nakke muskulaturen kan således fx forårsage hovedpine. Et aktivt triggerpunkt vil give en konstant smerte fra sig, og kan forveksles med en nervesmerte. Et passivt triggerpunkt vil kun give smerter fra sig, når man trykker i punktet. Et passivt triggerpunkt kan udvikle sig til et aktivt triggerpunkt, hvis man fx ikke har normal bevægelse i kroppens led, eller ved fejlbelastning og overbelastning. Et triggerpunkt kan som regel løsnes med et relativt hårdt og præcist tryk i den ramte muskel.