Hvorfor opstår smerter i bevægeapparatet?

Generelt opstår akutte smerter i kroppen ved, at en følenerve (meget små nerver/nerveender) får en kraftig påvirkning. Følenerver findes (næsten) overalt i kroppen, og registrerer hele tiden tilstanden i det væv hvori de ligger. Hvis vævet udsættes for en påvirkning (tryk, stik, berøring, slag mm) sendes information via rygmarven til hjernen, og hjernen registrerer dette. Jo kraftigere en påvirkning af følenerven er, des kraftigere signal sendes til hjernen, og jo værre registreres smerten til at være. Den akutte smerte er hensigtsmæssig, fordi den i første omgang får os til at ophøre med den aktivitet der skader os, og efterfølgende får smerten os til at passe på det skadede område, så det får ro til at hele.

Indhold til "Spørgsmål & Svar"

Gener/smerter i bevægeapparatet (se ordbog) skyldes som regel fejlbelastning eller overbelastning af led, muskler, ledbånd/sener, bruskskiver/ledbrusk eller nerver. Fejlbelastning eller overbelastning kan ske ved en pludselig, uhensigtsmæssig bevægelse (løft, fald o lign), eller ved længere tids forkert belastning (fx gennem siddende arbejde, gentagne løft eller sport). Andre udløsende faktorer kan være dårlig holdning, stress eller forskellige former for gigt.

Uhensigtsmæssig belastning resulterer ofte i, at et eller flere led i kroppen ændrer bevægelighed (i hvirvelsøjlen er det de såkaldte facetled; se ordbog) Der opstår derved stivhed (hypomobilitet) eller overbevægelighed (hypermobilitet) i et ledområde. Ledlåsninger (hypomobilitet) kan have forskellig sværhedsgrad.

Med ledlåsningerne følger som regel muskelspændinger, og disse muskelspændinger er medvirkende til, at smerterne føles i et større område end det først ramte.

Nedsat bevægelighed i et led og spændinger i den omkringliggende muskulatur, skaber en irritationsreaktion i vævet (en inflammation: se ordbog). Denne inflammation kan påvirke de omkringliggende følenerver, så der sendes et smertesignal til hjernen.

Forskellige vævstyper

Ved lette låsninger fornemmes en stivhed i området (som regel værst om morgenen). Ved sværere låsninger opstår der smerter i området. Med ledlåsningerne følger som regel muskelspændinger, og disse muskelspændinger er medvirkende til, at smerterne føles i et større område end det først ramte.

Man behandler typisk kun leddene med hypomobilitet, da dette også vil normalisere leddene med hypermobilitet. Derfor kan man fx sagtens behandle mennesker med generel hypermobilitet, da disse ofte har tendens til at udvikle smerter pga at nogle led låser kraftigt.