Symptomoversigt

Det følgende er en oversigt over nogen af de problemer/skader, din kiropraktor kan behandle. Det er vigtigt altid at blive undersøgt af kiropraktor eller læge, hvis du har vedvarende gener fra bevægeapparatet. Er du i tvivl, så spørg din kiropraktor.

Du kan klikke på de enkelte emner i oversigten og få en nærmere forklaring. 

Babyer

Hos en baby er kranieknoglerne og leddene bløde og ustabile. Nakken og resten af kroppen kan sagtens klare en normal fødsel. Men der kan opstå funktionsforstyrrelser under fødslen, typisk i nakken, hvis led eller muskler udsættes for uhensigtsmæssige træk eller vrid.

Læs mere

Børn

Børn i alle aldre kan få problemer med led og muskler. Børn udfordrer deres kroppe og er ofte meget fysisk aktive. De leger, klatrer, løber, cykler og hopper samt dyrker sport mm. De falder og slår sig på forskellig vis utallige gange i deres barneår, hvilket som regel er harmløst. Ind imellem får et barn dog en skade. 

Læs mere

Bækkensmerter

Bækkenet danner fundamentet for kroppen og består af korsbenet (sacrum) i midten og de to bækken halvdele (ilium). Disse tre knogler danner samlet en ring. Ovenpå korsbenet hviler rygsøjlen. I forlængelse af den nederste del af korsbenet sidder halebenet (coccyx), som danner et ikke ret bevægeligt led.

Læs mere

Brystrygsmerter

Brystryggen er den del af ryghvirvelsøjlen, hvor ribbenene danner ledforbindelse med ryghvirvlerne. Ribbenene gør, at brysthvirvelsøjlen har mindre bevægelighed end lænden og nakken. Udover tilstedeværelsen af ribbenene er opbygningen af brysthvirvelsøjlen lig den øvrige hvirvelsøjle, med bruskskiver imellem hvirvlerne og små styreled (facetled; se ordbog) bagtil på hvirvlerne.

Læs mere

Diskusprolaps

En diskusprolaps (se ordbog) kan være yderst smertefuld, og kan i nogen tilfælde kræve operation. Diskusprolaps rammer oftest i lænden, men kan også sidde i nakken, mens en diskusprolaps i brystryggen er yderst sjældent. Diskusprolaps ses oftest i aldersgruppen 30-50 år, men kan forekomme i alle aldersgrupper.

Læs mere

Facetledssyndrom

Facetled er de små led forbindelser der er placeret bagerst mellem ryghvirvlerne. Hver ryghvirvel har fire led forbindelser, to til den overliggende ryghvirvel og to til den underliggende ryghvirvel. Facetleddene styrer og begrænser bevægeligheden i hvirvelsøjlen, således at bruskskiver og muskler ikke bliver overbelastet.

Læs mere

Gravide

Gravide kan behandles under hele graviditetsforløbet. Der er ingen risiko for fosteret/barnet ved at modtage kiropraktisk behandling. Hos Aktiv Kiropraktik kan gravide behandles frem til fødselstidspunktet, selvom maven fylder. Vore behandlerbrikse kan indstilles og sænke midterstykket, så der er plads til maven.

Læs mere

Hovedpine

Der findes mange forskellige typer af hovedpine, og årsagerne hertil er ligeledes mangfoldige. De mest almindelige hovedpiner er spændingshovedpine, migræne og cervicogen hovedpine (nakkeudløst hovedpine), hvoraf spændingshovedpinen er den mest almindelige. Man regner med, at op i mod 75% af den danske befolkning i løbet af et år oplever spændingshovedpine, at 10% har det mindst en gang om ugen og 3% har det mere end hver anden dag. Det er altså et ret omfattende problem, især set i lyset af at en del af tilfældene fører til sygemelding.

Læs mere

Iskiassmerter

Iskias smerter er egentlig en fællesbetegnelse for smerter, der trækker ned på bagsiden af låret, og også ofte videre ned i underbenet til foden.
Iskiasnerven er en stor nerve, der dannes af nerverødder i lænden. Iskiasnerven løber gennem balden og ned på bagsiden af låret, hvorefter den forgrener sig i mindre nerver til læg og fod. Iskias smerter er altså smerter i denne nerves forløb.

Læs mere

Knæsmerter

Knæet er kroppens største led, og det er placeret mellem kroppens to længste knogler (lårben og skinneben). Dette gør knæet udsat for skader med lang ”vægtstangsarm”, fx spark på nedre del af skinneben eller vrid i knæet med foden solidt plantet i underlaget.

Læs mere

Kæbesmerter

Kæbeleddene er de led i kroppen, der bevæger sig mest. De anvendes i døgnets vågne timer, når man taler, spiser og drikker m.m. Samspillet mellem led og muskler skal derfor fungere optimalt. Mange får på et tidspunkt problemer med smerter i eller omkring kæbeleddene, eller smerter udstrålende fra kæbeleddene. Smerterne mærkes fx ofte i den øvre del af nakken eller som spændingshovedpine.

Læs mere

Lyskesmerter

Der kan let opstå overbelastning af lysken inden for de sportsgrene, hvor sportsudøveren gør brug af eksplosive bevægelser. Især ved fodbold udgør lyskeskader en ret betydelig andel af alle skader, og i mindre grad tillige inden for ishockey, håndbold, basketball, højdespring og hækkeløb mm. Foruden sener og muskler kan også en nerve afklemmes i lysken. Desuden kan skader på selve hofteledet give lyskesmerter.

Læs mere

Lændsmerter

Ved lændesmerter (lumbago) forstås smerter i den nederste del af ryggen. Smerterne strækker sig typisk i et bånd tværs over lænden, og kan provokeres ved at lave en eller flere bevægelser til yderstilling (foroverbøjning, bagoverbøjning, sidebøjning og/eller drejning).

Læs mere

Musearm

Smerter i arme, håndled, albuer, skuldre, nakke og hovedpine. Alle disse symptomer, og flere til, kan fremkaldes ved for meget eller ved forkert computerbrug. I takt med at computere er kommet ind overalt på arbejdspladserne, og computerne ligeledes snart står i alle hjem, er problemet med computerskader nærmest eksploderet. Hvis man sidder foran skærmen i timevis hver eneste dag, forøges risikoen for at få problemer kraftigt.

Læs mere

Muskelspændinger

Muskelspændinger (myoser) er hyppige. For eksempel har op imod 30% af den danske befolkning haft smerter og ømhed i nakke-skulderåget inden for de sidste 14 dage. En stor del af disse symptomer skyldes uden tvivl muskelspændinger.

Læs mere

Nakkesmerter

Nakkesmerter defineres som smerter i området mellem nederste kraniekant og den øverste del af skulderpartiet. Smerterne trækker ofte ud til skulderen, og der kan også være forskellige symptomer ud i armen (smerte, prikken/stikken, sovende fornemmelse m.m.).

Læs mere

Piskesmæld

Piskesmældsskade (engelsk: whiplash) er en skade der sker i halshvirvelsøjlen som regel ved biluheld. Ved påkørsel bagfra bliver hovedet først rykket bagud og derefter hurtigt fremad, hvis man kører frontalt ind i noget bevæger hovedet/nakken sig i modsat retning.

Læs mere

Skuldersmerter

Skulderens bevægelser er betinget af fri bevægelighed i en række led, det drejer sig om leddet mellem overarm og skulderblad (det egentlige skulderled), leddet mellem kraveben og skulderblad, leddet mellem kraveben og brystben og leddet mellem skulderblad og brystkassen.

Læs mere

Tennis / Golfalbue

Albuen sørger for, at vi kan bøje armen og føre hånden op til munden, den sørger ligeledes for, at vi kan dreje underarmen, det bruger vi fx når vi låser en dør op. Albueleddet består egentlig af to led, leddet mellem overarmen og albuebenet (det egentlige albueled) og leddet mellem albueben og spoleben. Albuen er ligeledes tilhæftningssted for en række muskler, det drejer sig specielt om en del af håndleddets bøje-, og strækkemuskler.

Læs mere

Ankel & fod

De hyppigste skader i anklen er forvridningsskader (forstuvning), ofte opstået i forbindelse med idræt. Forvridningen forårsager forstrækning af ledbånd og ledkapsler, og der opstår hurtigt en hævelse omkring anklen.

Læs mere

Svimmelhed

Der er mange forskellige årsager til svimmelhed, nogen er alvorlige, men langt de fleste er godartede. Her er nogen eksempler på begge typer.

Læs mere

Hypermobilitet

Din krops led er stabiliseret af ledbånd, sener og muskler. Tilstanden hypermobilitet, også kendt som “løse led” eller ”overfleksibel, anvendes, når der vurderes at disse ledbånd og sener er mere eftergivelige end hos gennemsnittet. Hypermobilitet ses oftest hos kvinder og er delvist arvelig. Hypermobilitet kan forekomme både i få og i flere af kroppens led og forårsage smerter, idet de let overstrækkes og overbelastes. 

Læs mere

Aabenraa

Vestergade 23, st.
6200 Aabenraa

 

Telefontider:
Man-Torsdag 08.00 -17.00
Fredag 08.00 -14.30

Tønder

Tønder Sygehus, 2. sal
Carstensgade 6-10
6270 Tønder

 

Telefontider:
Man-Torsdag 08.00 -17.00
Fredag 08.00 -14.30

Skal vi ringe til dig?

Du skal ikke vente.
Kontakt os nu og få behandling.

OBS! Afbud skal ske telefonisk og 24 timer før din behandling.